top of page

Udforsk Naturvidenskab

Tekster om naturfag på udskolings niveau
​
Billede af jony Y

SAMLET VIDEN

Klimaforandringer

Når vi udleder CO2 i atmosfæren, bliver det varmere, fordi drivhusgasserne holder på varmen. Når atmosfæren så bliver varmere, er der mere energi i den. Alle molekyler bevæger sig en lille smule, det eneste tidspunkt hvor molekyler ikke bevæger sig er når de er så kolde som de kan være, det absolutte nulpunkt, der står de helt stille. Det er derfor at der ikke er et absolut varme punkt, fordi molekylerne altid kan bevæge sig hurtigere. Så når det bliver varmere, bevæger molekylerne sig hurtigere. Jo mere noget bevæger sig, desto mere energi er der i dem. Dette gør at vandmolekylerne hænger lidt længere i luften, så de kan nå at samle sig sammen i større grupper, som resulterer i flere og voldsommere byger. Det vil også sige at der kommer flere skybrud, som er en regnbyge hvor der falder 15 mm regn på en halv time.

Defination af klimaforandringer

Klimaet er de gennemsnitlige vejrforhold i atmosfæren, som fx lufttryk, fugtighed og temperatur. Forholdene er observeret over længere tid på et bestemt område.

Klimaforandringer er meget slemt fordi de påvirker mange faktorer som påvirker andre faktorer. Fx for klimaforandringer er havniveauet til at stige fordi polerne smelter, som er skyld i flere og stærkere oversvømmelser, og det påvirker også iltindholdet og nedbøren. Højere temperaturer resulterer også i mere tørke, varmere hedebølger og flere orkaner.

 

Det gør den fordi at der er flere drivhusgasser i atmosfæren, som CO2 og CH4. CO2 bliver frigivet når vi brænder træer og når fossile brændstoffer som kul gas og olie af, fordi der er CO2 bundet i dem, fra fotosyntese og respiration. CH4 også kendt som metan bliver frigivet når køer bøvser, når den sibiriske tundra som har bundet meget CH4, smelter og i Californien i reservatet Coal Oil Point hvor der er et udslip af CH4 og andre gasser på 40 tons om dagen. I september 2022 blev de to Nord Stream pipelines sprængt, som resulterede i et udslip på lige så stort som hele Danmarks udslip eller lige så stort som Paris udslip på et år.

 

Mennesket udleder også N2O kendt som lattergas. N2O er også en drivhusgas, som bliver hovedsageligt udledt af landbruget.

Når der er flere gasser i atmosfæren, er der flere molekyler som den infrarøde stråling kan ramme og reflektere ned på jorden igen. Når solens stråler passerer atmosfæren og varmer jorden op, frigiver jorden de usynlige infrarøde stråler.

Natukatastrofer

Forskere er sikre på at klimaforandringer er skyld i meget mere voldsomme naturkatastrofer. Men hvordan kommer der naturkatastrofer?

​Når man taler om naturkatastrofer opdeles de i tre kategorier:

​

Dem der har med vejret og klimaet at gøre, det vil sige snestorme, hedebølger, tornadoer og orkaner.

​

Dem der har med jorden at gøre, det vil sige jordskælv, vulkaner og laviner.

​

Og dem der har med vand at gøre, det vil sige tsunamier og oversvømmelser generalt.

​​

Her skriver jeg om mest om dem med vejret, men der kommer også lidt info om oversvømmelser.

Vind er bare luft, der bevæger sig fra et højtryk til et lavtryk for at udligne trykket. Afstanden mellem og forskellen på de to tryk afgør hvor stærk vinden blæser.
Vinden bliver målt i beaufort, som går fra 0-12, 0 er vindstille, 12 er orkan. For at en storm har orkan styrke skal middelvinden have en styrke på over 32,6 m/s. Det betyder over 32,6 meter i sekundet, som svare til cirka 117 km i timen. Derer dog vigtigt at man ikke forveksler middelvindstyrke med maksimal vindstyrke, som er den maksimale hastighed af viden der blev målt i stormen/orkanen. Det vil sige at en kraftig storm kan have en maksimal vindstyrke på over 32,6 m/s, men stadig have en middelvindstyrke på under 32,6 m/s.

Midten af en orkanen hedder orkanens øje, orkanens øje er cirka 15 km i diameter, og der er helt vindstille. En orkan kan have en diameter på mere end 2000 km, og kan have en fart på 300 km i timen som tyfonen Tip havde i 1979 da den ramte Japan. Det vil svare til cirka 80 m/s. En orkan bevæger sig fremad med 15-40 km i timen, og opløses som regel efter 8-9 dage.

Orkaner og cykloner

Orkaner og tyfoner er det samme, en tropisk cyklon. En cyklon er betegnelsen for systemer af skyer, der roterer, som dannes over varme havområder. En orkan er en cyklon omkring USA og Mexico, en tyfon er en cyklon ud fra Filippinerne og Japan og en cyklon der ikke bevæger sig til højre eller venstre og bliver til en af de andre, forbliver en cyklon. Cykloner er ud for Australien samt Det Indiske Ocean ved Indien og det østlige Afrika.

For at en cyklon kan opstå skal der være nogle bestemte forhold. Den kræver vejrpåvirkninger, varmt havvand, høj luftfugtighed og svage vindforhold, som gør at atmosfæren er rolig og stabil. Når disse vindforhold varer længe nok, kan der komme voldsomme vinde og høje bølger, når der så stiger varm luft op i en højde af 10-15 km højde som suger kold luft op og begynder at rotere, det bliver til en cyklon. Hvis alle forhold ikke er opfyldt, men man forudser kraftige vinde alligevel, kaldes det for en potentiel tropisk cyklon.

Tornadoer

En tornado er en cyklon der bliver skabt over land. Det sker ved at varm luft hvirvler rundt oppe i en tordensky, den varme luft suger kold luft op under sig og vokser sig større og større, indtil den rækker helt ned til jorden. En tornado kan være meget kraftig og meget svag, selvom der ikke er meget forskel på udsende. En tornado er typisk 50 meter i diameter, men den kan blive mange hundrede meter i diameter. En tornado kan bevæge sig op til 120 km i timen, og den kan skifte retning uforudsigeligt. Tornadoer kan blive dannet overalt, men er meget hyppigere i USA og Australien.Så når der bliver varmere, er der mere energi i atmosfæren, så det regner mere. Men det vil også sige at luften bliver mere fugtig, og vandet varmere, som er to ting der skal til for at lave en cyklon. Varm luft er også en del af tornadoer, så det er sådan, at klimaforandringer gør naturkatastrofer mere kraftige.

Tørke og oversvømmelser

Oversvømmelser

Klimaforandringerne forventes at give mere regn til mange områder. Langvarig regn kan forårsage oversvømmelser. Flodoversvømmelser er en almindelig naturkatastrofe i Europa og har sammen med storme forårsaget at millioner af mennesker har mistet huse, ejendele og familie og forårsaget store økonomiske tab. Klimaforandringerne vil sandsynligvis gøre oversvømmelserne mere almindelige i hele Europa. Større skybrud vil komme oftere og kraftigere, fordi temperaturen stiger og fordamper vandet i søer og have hurtigere, hvilket leder til flere og større regnskyer, derfor vil pludselige oversvømmelser ske oftere i Europa.

 

​

Havniveauet

Havniveauet er steget meget i det 20. og 21. århundrede, og det stiger hurtiger nu end før. Havet bliver større, fordi is fra gletsjerne og Antarktis smelter, men også fordi at vandmolekylerne skal bruge mere plads når de bevæger sig hurtiger, og pga global opvarming bevæger vandmolekylerne sig hurtiger. Det forventes, at havniveauet i Europa vil stige med 60-80 cm inden udgangen af dette århundrede, alt efter hvor hurtigt Antarktis' is smelter. Cirka en tredjedel af EU's befolkning bor inden for 50 km fra kysten, og disse områder står for over 30 % af EU's samlede BNP. Værdien af bygninger og andre ting nær kysten i Europa er mellem 500 milliarder og 1.000 milliarder euro, Som svare til 3.731.375.000.000 og 7.462.750.000.000 dkk. Sammen med de andre effekter af klimaforandringer vil havstigningen forøge risikoen for oversvømmelser langs kysterne. Det kommer til at have store konsekvenser for mennesker, bygninger, virksomheder og naturen i disse områder. Den højere vandstand i havene vil også gøre det sværere at få ferskvand, fordi havvandet vil trænge længere ind i grundvandet. Det kan også føre til, at saltvand trænger ind i de områder, hvor vi får ferskvand, hvilket vil påvirke både landbruget og drikkevandet. Biodiversiteten i kystområderne vil også blive påvirket, da mange vådområder bliver ødelagt. Det vil true særlige fugle- og plantearter, og samtidig forsvinder den naturlige beskyttelse​​

Tørke og hedebølger

Klimaforandringer resultere i flere tørker fordi der i nogle områder som allerede er varme og tørre bliver endnu mere varme og tørre, og fordi vand sætter sig sammen i større mængder end før pga mere energi i luften. Dette giver længere og mere alvorlige tørker. Tørke skader både infrastrukturen, landbruget, naturen og mennesker. Tørke koster gennemsnitligt Europa 9 milliarder euro om året, men med den stigende hede kan tørken komme til at fordoble sig og koste helt op til 40 milliarder, som svare til 67.161.465.000 og 298.495.400.000 dkk. Tørken rammer især Middelhavet- og Atlanterhavet områderne Tørken kommer til at gøre naturbrande længere og meget mere alvorlige, eftersom de kan sprede sig hurtigere. Tørken betyder også, at områder, der ikke har været ramt af naturbrande før, kan blive risikoområder.

​Klimakrisen har øget den globale gennemsnitstemperatur, dette fører til at ekstreme temperaturer forekommer oftere end normalt i form af hedebølger som leder til tørke i store områder. Høje temperaturer kan øge dødelighed, mindske produktivitet og dermed skade infrastrukturen, klimaforandringernes nye varme ændrer også hvor dyrearter kan leve og fører dermed flere invasive arter til nye områder hvor de ødelægger biodiversiteten. Landbrugets evne til at levere vigtige varer bliver også svækket af den høje temperatur.

bottom of page